Forside KabaleKongen geoMagi LabyQuiz multiKalenderen FlagShowKlæbeHjernen
LabyQuiz Billeder Download på prøve Download opdatering

 Klik på  > ved uglen for at høre mere!

Hvis du vil vide, hvordan LabyQuiz virker, kan du klikke på næste tegneserie!

 Klik på  > ved uglen for at høre mere!


Er du quiz-elsker, vil du fryde dig over dette unikke spil. LabyQuiz er nok det eneste quiz-spil, du kan spille alene og alligevel holde gejsten og spændingen ved lige gang efter gang. LabyQuiz er næsten som en kabale. Forskellen er, at du bestemmer hvor godt den skal gå op!

Men du kan også spille mod en anden!
Så bliver spillet også lidt strategisk, for så kan du lægge fælder ud for modstanderen - og måske tvinge uafgjort igennem, hvis du er for langt bagud...

Spørgsmålene -
over 9000 med tusindvis af billeder

Der er lagt vægt på almen viden og ikke snæver og indforstået specialviden. Hvert spørgsmål er konstrueret, så du altid har en chance, hvis du tænker lidt over de 5 svarmuligheder.

Spillet -
paratviden og spænding

Du kører rundt i en labyrint i din ”Labymobil” for at tanke benzin på 7 benzintanke. Du får point, når du kører gennem labyrintens vægge. Men det kan du kun, hvis du svarer rigtigt på et spørgsmål. Svarer du forkert, blokeres væggen, og du må køre videre. Og ikke nok med det. Du kan ikke køre i dine egne hjulspor, så du risikerer at lukke dig selv inde!

Du står hele tiden i et dilemmaet: Skal du køre direkte til benzintankene og samle et beskedent antal point - eller køre gennem mange vægge, svare på spørgsmål og samle mange point - vel vidende, at du risikerer at lukke dig selv inde og tabe alle dine point? Jo længere, du kommer i spillet, jo mere nervepirrende bliver det!

Quiz-titler og top 20-liste
Du starter som quiz-menig og arbejder dig op i graderne - måske til quiz-admiral eller endog Ridder af LabyQuiz. Dit navn og titel og dine point føres på en top 20-liste, når spillet er slut. Så kan du konkurrere med andre!!

Trivial Pursuit - brætspillenes mester
Jeopardy! - TV-quizzernes mester
LabyQuiz - PC-quizzernes mester!

 

Anbefaling

Dansk Biblioteks Center skrev, da LabyQuiz blev lanceret (der er nu over 9.000 spørgsmål):

Labyrint og quiz kombineres i dette spil. Du quizzer mod dig selv, og er du stærk i quiz, kan du forcere labyrintens vægge med din "labymobil" og samle mange points. Det går langsommere med at samle points, hvis du pænt følger labyrintens vej mellem de syv benzintanke. Her blokeres vejen så heller ikke, hvis du svarer forkert, sådan som det sker, hvis du går igennem labyrintvæggen. Ender du lukket inde i labyrinten, mister du points. Labyquiz er udkommet et par gange før og i denne nye version, er man nået op på 7000 spørgsmål. Svarmulighederne gives som multiple choice, og der er fire sværhedsgrader at vælge imellem.
Målgruppen er større børn og voksne, som bestemt får udfordringer til hjernevindingerne. Som ikke-spiller af natur, men glad for trivial, blev jeg godt underholdt.
For de quiz-glade fra 14 år og op, som underholdes og udfordres på en afslappende måde. Sprog: dansk Bredt indkøb anbefales.

Søren Spanggaard

 

 


LabyQuiz version

1.100.14
af 27.03.2021


Klik på billederne for at se dem i stor størrelse
(Åbner nyt vindue)

Quiz